Akupunktur og evidens

Findes der egentlig evidens for at akupunktur virker, eller er det hele ren placebo effekt?

Til at starte med er min personlige påstand: Hvis du lider af f.eks. migræne, og jeg behandler med nåle til din migræne er væk, så har behandlingen virket, og den ønskede effekt er opnået.

Når hovedpinen er nået til de højder, at du fisker en lille hvid pille frem, ja så har du det ofte bedre i samme øjeblik, som du kaster pillen i munden.

Altså langt inden at pillen er opløst i maven og fysiologisk har en effekt på din smerte. Dét kaldes placebo.

Når man i et behandlingsforsøg uddeler uvirksomme kalkpiller til nogle og virksom medicin til andre, tester man for placeboeffekten. For bare det, at man får en pille, gør, at man får det bedre.

Og placeboeffekten er ikke kun noget forsøgspersonerne føler, men kan ofte også påvises ved fysiologiske ændringer, for eksempel ændret blodtryk
Kilde: Videnskab.dk

Omvendt så kan der også være en nocebo effekt, det vil sige at man kan opnå at blokere en effekt, selv ved cremer der bevisligt har en bedøvende effekt, kan man tale så negativt om den at effekten udebliver.

"Man har en tendens til at tænke, at farmakologiske præparater virker uanset hvad. Men hvis folk bliver angste og bange, kan det psykologiske mindset blokere den smertedæmpende effekt."

- Professor MSO, dr.med., ph.d. og cand. psych. Lene Vase

Kilde: Fysiofab

Derfor vil mit råd være, og dette gælder uanset hvilken behandling du får, uanset hvem der behandler og hvor det foregår, at man altid holder en positiv, eller som minimum en neutral indstilling til behandlingen, man kan jo ligeså godt gøre det bedste for sig selv.

For at tage det letteste først: Akupunktur bruges i vid udstrækning af sundhedspersonale som f.eks. Læger, tandlæger, jordemødre, kiropraktorer og fysioterapeuter, en del af disse er samlet hos DSEA - Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur. Dertil er der udgiver flere faglige artikler hos Akupunkturnyt som også henvender sig til disse faggrupper. 

Der findes en hel del undersøgelser der viser akupunkturens effekt på forskellige lidelser og alle disse, eller i hvert fald størstedelen er valide som et hvert andet forsknings projekt fortaget i medicinens verden.

Lægerne anerkender dog ikke akupunktur som kinesisk medicin, og det er jo lidt spøjst, for det er ubestrideligt at akupunkturen kommer fra Kina, og at lægerne kun har erhvervet deres evner fordi kineserne tog akupunkturen med til vesten. Et af lægernes augmenter er at de ikke tror på meridianbanerne.

Som det nok fremgår af hele dette site, hylder vi ikke ligefrem meridianbanelæren, vi opfatter den som et praktisk kort, men udokumenteret videnskabeligt 

Citat: Mads, Akupunkturnyt

Jeg bilder mig ikke ind at jeg ved mere om kroppen end en læge, men jeg har qua min uddannelse til massør, sportsterapeut og idrætsinstruktør en del viden, og jeg kan sagtens forstå hvordan meridianerne - eller kortet over kroppen - hænger sammen, ligesom at jeg også kan forstå hvad der menes med at noget f.eks. giver hede i kroppen, for mig giver det god mening at sved forbindes med hede eller fugt, at dårligt blodomløb kan give kulde (mærk blot på hænderne f.eks.).

Jeg tror desværre at mange sundhedsfaglige personer igennem studiet mister deres interesse for at lære nyt og studere, en læring skal gå hurtigt, og derfor har disse personer måske en tendens til at sige, "hvor skal nålene der virker sidde, og hvor længe" og så være ligeglad med punktet hedder.

Jeg ser kinesernes brug af meridian baner, årstider, hede/kulde/fugt/tørhed osv. i behandlingen som en måde at forklare de symptomer og punkter der virker, ud fra en viden der er 5000 år gammel.

Hvordan ville vi selv - for 5000 år siden - forklare behandlingen af en tennisalbue (tennis fandtes ikke engang), en bedøvende effekt, PMS eller noget helt andet. ?

Samtidig er det jo sjovt at man anerkende alt vedr. akupunkturen, undtaget det grundlag som opfinderne bygger deres behandlinger på.

Akupunktur er som beskrevet, baseret på forskellige teoretiske tilgange, som spænder fra klassisk østerlandsk teori til nutidig medicinsk akupunktur.

Ved klassisk teori forklares symptomer og sygdomme med ubalancer i livsenergien Qi.
Her er det tænkt, at de energetiske ubalancer kan behandles og normaliseres ved, at der stikkes nåle i navngivne punkter, som er lokaliseret langs såkaldte meridianbaner.
Ud fra dette paradigme er akupunktur ikke blot en symptombehandling, men også behandling af selve årsagen til symptomer og sygdomme.

Medicinsk akupunktur er akupunktur, som er tilpasset nutidig viden om diagnostik, patologi og neurofysiologiske forklaringsmodeller.
Denne tilgang opfatter akupunktur som en symptomlindrende behandling, der ikke har indflydelse på sygdommens årsag eller helbredelse, og det er der i min verden en god grund til, som tidligere skrevet så vil lægerne kun lære punkterne, og er lidt ligeglade med resten, man kan så hertil lægge en væsentlig ting: Tidsfaktoren, når jeg f.eks. behandler med akupunktur kigger jeg på klienten som et løg, en masse lag (Symptomer) der skal skrælles af for at nå ind til kernen (Årsagen) og en gang for alle forsøge at fjerne eller mindske denne - Dette kan sagtens tage måneder,  og det har en læge simpelthen ikke tid til, ligesom de heller ikke har tiden til at give behandlinger der vare op imod 1 time - Den kyniske vil også påstå at lægen kun er interesseret i at behandle symptomerne, og ikke årsagen, det det er årsagen der gør at deres patient kommer til igen og igen.  

På trods væsentlige teoretiske forskelle mellem klassisk og medicinsk akupunktur, så er der dog i praksis flere ligheder - eksempelvis anvendes akupunkturpunkterne, som er kendt fra den klassiske akupunktur også i medicinsk akupunktur, selvom den bagvedliggende teori er en anden, men det er sjovt at man i den vestlige videnskab har et behov for at navngive punkterne anderledes end de har været i de sidste 5000 år.

Lægerne vil påstå at formålet med de vestligt navngivne punkter i forbindelse med medicinsk akupunktur er at bidrage til sikkerhed, eksakt journalføring og specificere den invasive behandling.
Dermed eksisterer punkterne ikke som eksakte steder med særlige egenskaber, men er blot anatomiske lokaliseringer, hvor nålene påfører sensorisk stimulation.
Altså nøjagtig som i kinesisk teori, der er punkterne navngivet med både meridian og et nummer (afhængig af placering) og hvert punkt er unik, og ens for alle akupunktører.

Således kan jeg vælge at skrive: 
Nål placeres på styloid process af radius igennem tendon extensor pollicis brevis
Eller
Nål placeres i LU7 
Det er præcis det samme jeg har beskrevet i de 2 sætninger, og personligt ved jeg godt hvad der giver størst chance for at skrive forkert.

Kigger vi på sundhed.dk hvor akupunktur er beskrevet som en effektiv behandlings metode under titlen: Akupunktur i almen praksis vil man også se advarsler så man kun går til lægefaglig personale, og en liste over alle bivirkninger der kan ske. Og deri tager de ikke fejl, og så kommer der her en påstand fra mig: Det går kun galt når sundhedsfagligt personale har en ekstrem mangelfuld uddannelse, er uvidende og er arrogante i deres tilgang.

I perioden 2005-2017 har læger punkteret lungerne på 6 patienter  - Men også andre autoriserede sundhedsfaglige kan altså stikke så forkert, at en lunge kollapser.
Det skete syv gange hos en fysioterapeut, en gang hos en kiropraktor, tre gange hos en praktiserende læge og tre gange hos en praktiserende speciallæge, og så sker det også hos alternative behandlere, og igen årsagen til skader (og årsagen til manglende virkning) er simpel: Manglende uddannelse.
For overhovedet at kunne punktere en lunge skal man på bagsiden stikke i  en meget forkert vinkel, og på forsiden bruge en nål (enhver uddannet akupunktør ved at de punkter hvor man kan punktere lungen der bruger man et plaster med en nål der ca. er 1,5mm lang, så den aldrig kommer nær lungen, og ikke en almindelig nål)

Den alternative behandler, som var massør - ikke akupunktør, har ikke haft en uddannelse, sandsynligvis har vedkommende fået et weekend kursus i sportsakupunktur (muskulær akupunktur) og så tænk: Jeg kan google mig til resten.
Desværre må alle kalde sig akupunktør, og udføre akupunktur.

Mange læger og sygeplejesker har også alene et lille kursus, det jeg har kunnet finde er 3 moduler, der hver varer 2 dage á 7 timer (inkl. Pauser) sammenlagt 42 timer (inkl. pauser), uden pauser er vi nede på ca. 30 timer, hvert modul afsluttes med en test, testen indgår i de 30 undervisningstimer.

Til sammenligning så vare min akupunktur uddannelse, ca. 3 år, mere end 500 undervisnings timer og selvstudier, praktisk klinik erfaring, og ikke Mindst: Eksamener i alle del fag samt afsluttende eksamen der alle skal bestås, alene eksamener løber op i ca. 20 timer eller næsten lige så længe som lægerne bruger på deres uddannelse i akupunktur.

Alle steder i sundhedssektoren accepteres akupunktur som behandlings form, der findes masser af evidens for virkningen, men desværre så modarbejder sundhedsvæsnet de danske akupunktører, reelt fordi de selv vil udfører behandlingerne, men faktum er at går man til personer der kun har et kursus i akupunktur, så får man hvad man
betaler for, i bedste fald forsvinder symptomerne, i værste fald virker behandlingen ikke.

Finder man derimod en uddannet akupunktør, så vil behandlingen (hvis ellers man selv lytter efter og følger behandlerens råd) i stort set alle tilfælde virke, ikke kun på symptomerne, men på selve årsagen.