Diagnose - Hvordan?
I TCM - Traditional Chinese Medicine har man forskellige diagnose former, og en diagnose ved Stevns Akupunktur kan stilles ved en af 3 metoder fra kinesisk medicin, eller en kombination af alle,
Dog er det vigtigt at huske, det er din egen læge der har ret!
En lægefaglig diagnose skal altid følges, men der hvor TCM diagnose er relevant er i forhold til årsager og sammenhænge, da TCM måske har en helt anden indgangsvinkel til netop årsager og ubalancer til netop din sygdom, og derfor også et godt supplement.
Tungediagnose
Tungen giver et meget nøjagtigt billede af organernes tilstand og bruges som en fuldstændig pålidelig rettesnor til at diagnosticere i Traditionel Kinesisk Medicin.
Kommer du til behandling hos Stevns Akupunktur, kan diagnosen stilles ved at spørge ind til det aktuelle problem, du søger behandling for.
Men der vil også stilles spørgsmål til forskellige kropsfunktioner, til søvnmønster, følelser osv., men disse spørgsmål/svar kan hurtigt farves af din egen opfattelse
I sådanne tilfælde vil tungen give os det ærlige svar, og jeg vil stol
For tungen kan slet ikke lyve - Det mener kineserne ihvertfald
Den udfordrende tunge
De fleste af os bryder os ikke så meget om at få tungen analyseret, og derfor bruger jeg det ikke altid i mine konsultationer, før du er helt tryg ved det.
Men i Kina kunne ingen behandler drømme om andet. Fordi den netop giver det fine billede af, hvad behandlingen til lige netop denne person skal bestå af.
Man ser på, hvordan tungen "præsenteres", og om den ser "levende og besjælet" ud.
Man ser på spændstighed, farvenuance, facon, revner, knopper, sår, plamager, belægning.
Du synes måske, at tunger bare er røde, men det er de slet ikke. Farven kan være bleg, alle nuancer af rød over lilla og sort - evt. blot i nogle områder.
Faconen bliver også studeret - er den spids, kort, bred, opsvulmet, og er den fyldt med energi/liv? Nogle tunger ruller opad, når patienten rækker den ud. Andre rækker kun en lille bitte del af tungen frem. Det fortæller alt sammen noget om personen og tilstanden.
Belægning på tungen?
I vesten bryder vi os generelt ikke om belægninger på tungen, men en tynd, let gennemsigtig belægning er et sundhedstegn, som siges at komme af et overskud af vores næring. Munden er jo begyndelsen af vores fordøjelseskanal.
Så der skal helst være en let belægning på tungen, tynd nok til at man kan se selve tungen igennem.
Derfor er der ingen verdens grund til at børste tungen som nogle gør, og slet ikke før du kommer til behandling.
Belægningen er helt naturlig og skal så at sige være der. Manglende belægning er ikke et sundhedstegn, fordi det fortæller, at der ikke er noget overskud.
En tykkere belægning kan være tegn på ubalancer. Den kan være gul, tyk, hvid, fedtet eller klistret alt afhængig af ubalancen og tilstanden.
Tungens landskab
Som behandler ser jeg også på tungens "landskab". Er der kløfter, prikker, revner af forskellige slags, hævelser eller tandmærker? Og ikke mindst HVOR på tungen, der er noget af dette.
Som i al anden kinesisk medicin er der tale om klimatiske termer, som jeg ikke vil komme mere ind på her.
Organernes plads på tungen
Tungen er delt op i zoner, der repræsenterer forskellige organer:
- Den bagerste del dækker nyre, blære og tarme.
- Venstre side (set udefra) repræsenterer galdeblæren.
- Højre side fortæller om leverens tilstand.
- Midt på tungen hører maven hjemme.
- Lungerne ligger lige foran maven.
- Mens hjertet bliver repræsenteret af den yderste tungespids.
Ansigtsdiagnose
Lige som din tunge afsløre meget, så gør selve ansigtet det også, men hvor tungen viser mere dybde gående, så vil ansigtet vise mere generelle problemstillinger, men er tilgengæld også væsentlig hurtigere at komme til, og de færreste har de store problemer med at få kigget på ansigtet, men konceptet er det samme, det vi normalt forbinder med tør / Hævet / furet / rynket hud osv er et udtryk for problemstillinger og ubalncer i kroppen.
Pulsdiagnose
En pulsdiagnose er en vigtig del af diagnosticeringsprocessen i traditionel kinesisk medicin, en gammel medicinsk praksis, der har været en vigtig del af den kinesiske kultur i over to tusinde år.
For at udføre en pulsdiagnose føler udøveren patientens puls, som regel på forskellige steder. Pulsen kan give ledetråde til hvad der foregår inde i patientens krop, og hvis kvaliteten ændres fra placering til placering, bemærkes dette også.
I vesten er det vigtigste pulsslag pr minut, i TCM mærker vi selvfølgelig også på hastigheden, men når pulsen mærkes, vurderer jeg frekvens, dybde, kvalitet, form, styrke og rytme. Ved at placere fingrene forskellige steder kan jeg komme i kontakt med forskellige meridianer af energi i din krop og indsnævre et problem, så jeg klart kan evaluere årsagen. Efter at have overvejet kvaliteten af pulsen i en række placeringer, kan jeg begynde at formulere en diagnose under hensyntagen til alle de andre oplysninger, der er indsamlet i løbet af sessionen, herunder ansigts og tungediagnose.
I Kina tages TCM meget alvorligt, og mange kinesere stoler på TCM til diagnose og behandling af alle medicinske tilstande.
TCM inkluderer kinesisk herbalism, akupunktur, moxibustion, akupressur og qigong blandt mange andre discipliner.
I Vesten behandles TCM normalt som alternativ eller komplementær medicin, hvor klienter overvejer aspekter af både øst og vest i deres behandling. Pulsdiagnosen er faktisk et af de mere mainstream aspekter af TCM, da vestlige læger også bruger en form for pulsdiagnosen til at evaluere deres patienter, selvom de muligvis ikke indrammer den i betydningen strøm af energi gennem meridianer.