Hvordan kan forløb se ud?
Et forløb kan se ud på mange måder, da vi alle er forskellige, men metoden er den samme, jeg skal med behandling have fjernet alle lagene (symptomer) hos dig som klient, førend vi når ind til kernen, årsagen, og så skal vi arbejde med den, og enten fjerne det helt, eller mindske det til et minimum. Og dette kan tage tid, det skal man være forberedt på.
Den ultimative behandling
Ved denne behandlingsform er målet at få din krop og dit sind i balance, modvirke underliggende sygdomme, og forbedre livskvaliteten.
Et forløb vil altid starte med at jeg kigger på dit ansigt, din tunge og tager din VAS puls, får oprettet journal osv. Derfor vil det altid være til din fordel at booke 2 på hinanden følgende tider, den første gang, så behandlingen kan begynde samme dag.
Ud fra diagnosen vil jeg sammensætte et forløb, og præsentere dette for dig, i de fleste tilfælde vil det være behandling 1 gang om ugen, i op til 6 måneder eller mere, men det kan også være flere gange i starten.
Behandlingen er en sammensætning af akupunktur, auriculoterapi, samt kost forslag, jo mere du følger jo bedre resultat.
Det svære ved dette for dig som klient, er den afgivelse af kontrol du giver, din behandler vil finde ud af alt om dig, du vil komme til at grine og græde, du vil opdage sider af dig selv du har glemt, eller gemt, du vil blive frustreret, og måske sur - Når lagene skrælles af er det som at bladre i en bog - bogen om dig, og du vil opleve at få ting af vide som du ikke bryder dig om.
Når vi når ind til kernen, og behandlingen er slut er der mange måder at komme videre på, nogen siger "det var det" andre kommer igen 1 gang om måneden for at blive "nulstillet" - og endnu andre kommer 1 gang om året til et (i de fleste tilfælde) kortere forløb.
Behandling af det kendte
Her kommer du med en tilstand du vil have ordnet, det kan f.eks. være depression, rygestop, migræne osv,
Behandlingen er den samme som ovenstående, det vil dog oftest tage kortere tid i forløbet, da dette oftest er en mere "standardiseret" behandling, er det så også alene den sygdom der er fokus på, du vil derfor ofte opdage at andre ting dukker frem efter forløbet, som har ligget latent under overfladen