Terapibriller
Mennesket fascineres og stimuleres af farver gennem naturen, kunst og mode.
Videnskaben har nu også kastet lys på den helbredende effekt af lys!"Farver er en biologisk kommunikationsmetode - et levende sprog,"
Fritz Albert Popp, 1976
Sådan bruger jeg Terapibrillerne
Hos Stevns Akupunktur anvendes der et sæt briller med 12 farve, andre steder kan det anvendes et andet antal,
I terapien hjælper hjælper jeg dig først med at definere et problem (en scene i livet), som du ønsker behandlet med terapibrillerne.
Problemet kan identificeres ved, at du genoplever din livshistorie eller en specifik situation i din livshistorie ved at spille livshistorien som en kort film for det indre blik med lukkede øjne.
Når du kommer til en scene, som trigger dine emotioner, negative overbevisning eller kropsfornemmelse, er scenen som behandles med de farvede briller identificeret.
Du skal nu holde fokus på kropsfornemmelsen, samtidigt med at du ser oplevelsen for sit indre blik med lukkede øjne.
Eksempel på en scene
Hvis en klient for eksempel er sorgfuld eller trist over at have mistet en forælder, spilles livshistorien for klientens indre blik, fra før der var et problem, der vedrører forælderens død, og frem til klienten har følt sig sikker igen, eller frem til nærværende øjeblik. Nogle bevæges emotionelt, når de hører, at en forælder måske er uhelbredeligt syg, andre når døden indtræder og andre eksempelvis først ved begravelsen. Hændelsen, der vækker den største kropslige reaktion, og det mest klare indre billede af hændelsen, er scenen.
Hvad er effekten af brillerne
Effekten af brillerne afhænger af, at du kan identificerer en scene, som er en personlig livssituation, der bevæger dig emotionelt, skaber en ubehagelig kropsfornemmelse eller negativ overbevisning, som beskrevet.
De farvede briller anvendes til behandling af mange forskellige livssituationer hos den samme klient, men det er vigtigt at være eksplicit omkring en specifik oplevelse, kropsfornemmelse eller overbevisning, så det er den der behandles specifikt.
En kropsfornemmelse behøver dog ikke være relateret til en livssituation, der erindres. Situationen kan stamme fra før hukommelsen var anlagt, men kan alligevel behandles gennem den kropslige fornemmelse, som går tilbage til tiden før hukommelsen. Kroppen husker alt.
Kropsfornemmelse
En kropsfornemmelse kan være smerter, spændinger for brystet eller sommerfugle i maven. Du definerer kropsfornemmelsen for mig, dette kan feks. være en smerte, en sumen eller andet som man vil betegne som "noget der ikke skal være der".
Jeg hjælper dig med at holde fokus på den aktuelle kropsfornemmelse hele vejen igennem forløbet.
Emotion
En emotion kan være sorg for eksempel over at have mistet en nær relation. Det kan også være angst for eksamen eller nervøsitet over en forhandling med chefen. Det er fordelagtigt at definere en sætning, som understreger emotionen. F.eks. Jeg føler tristhed, jer er utryg osv.
Du skal fokusere på den måde, hvorpå emotionen opleves kropsligt, for at have en reference til denne kropslige oplevelse ved hver brille.
Overbevisning, negativ tanke
En overbevisning eller en negativ tanke kan være:
- at jeg ikke føler mig lige så interessant som min kollega.
En sætning, der manifesterer denne overbevisning, kan være:
Jeg føler, at jeg ingenting er i samvær med min kollega.
Det er vigtigt, at du fokuserer på, hvordan den kropslige fornemmelse er, når du definerer sætningen og ikke fokuserer på tankerne, eller hvad du tror andre tænker.
Derfor hjælper jeg dig med at adskille tankerne fra forestillingen om hvad andre tænker og holde fokus på den kropslige reaktion, som er en følge af tanken eller overbevisningen.
Du gør tre ting under testen. Du ser dig selv sammen med kollegaen for sit indre blik, siger sætningen og mærker kroppen, som den føles i dette øjeblik.
For at en overbevisning eller negativ tanke defineret i en konkret sætning kan anvendes, skal sætningen vække en kropsfornemmelse, som effekten af brillerne måles på.